Nyt i pensionspakken

Regeringens pensionsreform trådte i kraft 1. januar 2018. Reformen har til formål, at det skal kunne betale sig at spare op til pension – også når man er tæt på pensionsalderen. Og den skal mindske de samspilsproblemer, der opstår, når offentlige ydelser, som fx folkepensionens tillæg, nedsættes, fordi man selv har sparet op til pension. Pensionsreformen har blandt andet betydet nye fradrag for opsparing til pension og ændrede regler for aldersopsparing.

Hvad er aldersopsparing?

Aldersopsparing (alderssum) blev indført i 2013 som erstatning for kapitalpension (dengang kaldet engangssum ved alder i pensionskassen). Indbetalinger til aldersopsparing giver ikke skattefradrag, men udbetalingen er skattefri, og aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Størstedelen af pensionskassens medlemmer kan se frem til at blive modregnet i offentlige pensioner, så brugen af aldersopsparing vil give dem en bedre økonomi som pensionister.

Beregninger viser, at med aldersopsparing vil et nyoptaget medlem have ca. 7.500 kr. mere i rådighedsbeløb om året som pensionist.

Alle medlemmer får aldersopsparing som en del af deres pensionsordning i PKA, og den vil blive udbetalt som en sum og som livsvarig alderspension. Der er mulighed for at fravælge opsparing til aldersopsparing. 

Når pensionen skal udbetales, kan medlemmerne vælge, om de vil have summen konverteret til løbende udbetaling. 

Kommunikation til medlemmerne

Medlemmerne får besked i andet kvartal 2019 om, at aldersopsparing er blevet en del af deres pensionsordning.
Visse grupper af medlemmer vil ikke have fordel af aldersopsparingen eller kan være i situationer, der kræver særlig opmærksomhed. Fx

• Medlemmer, der allerede indbetaler til aldersopsparing på en supplerende opsparing
• Medlemmer, der betaler topskat
• Medlemmer, der har mindre end 5 år til folkepensionsalderen
• Hvis medlemmets husstand har så høj indtægt som pensionister, at de ikke får folkepensionens tillæg.
• Hvis en i medlemmets husstand modtager indtægtsafhængige offentlige ydelser, fx boligstøtte og friplads i daginstitutioner.

Medlemmerne vil blive informeret om de særlige forhold og vil få nogle klare anbefalinger i forhold til deres individuelle situation, så pensionsordningen bedst understøtter deres samlede økonomiske situation.

Sum ved ressourceforløbsydelse forhøjet

Medlemmer har siden 2016 kunnet få økonomisk hjælp fra pensionskassen, hvis de er i ressource- eller jobafklaringsforløb, nemlig sum ved ressourceforløbsydelse, som er en del af sum ved førtidspension. 1. januar 2019 blev summen forhøjet fra 80.000 kr. til 100.000 kr. (skattefrit). Beløbet modregnes ikke i ressourceforløbsydelsen fra det offentlige. I 2018 fik 175 medlemmer i pensionskassen udbetalt en sum ved ressourceforløbsydelse. Sum ved førtidspension er ligeledes steget pr. 1. januar 2019 fra 160.000 kr. til 200.000 kr. 

Sum ved ressourceforløbsydelse skal ses i lyset af, at medlemmer siden reformen af førtidspensionen og fleksjob fra 2013 typisk ikke tilkendes førtidspension uden først at gennemgå et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Ved sygdom er pensionskassens medlemmer samlet set dækket af en sum ved ressourceforløb/jobafklaringsforløb, samt en sum og en løbende udbetaling ved tilkendelse af offentlig førtidspension og har dermed et relativt højt rådighedsbeløb. Derudover kan medlemmet søge økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond, hvis medlemmet mister jobbet pga. sygdom.